Det er ikke kun særligt sensitive og introverte (indadvendte og stille) mennesker der har brug for tid alene. Tid til eftertænksomhed og hvile er oprindeligt en grundsten for mennesker. Ligesom mad og et socialt liv.
I vores stressede del af verdenen, er der dog længere og længere mellem de menneskelige lade stationer. Åndehuller hvor der er ro. At finde et sted, hvor krop og sind kan finde hvile, er en øvelse. Måske tænker du, at du bor på en stille vej. Og ikke ser så mange mennesker. Så dit nervesystem har alt det, du kan drømme om.
Måske.
Fordi tid til ro og hvile er ikke kun en ydre ting. Ro og hvile er næring for vores sind og vores grundlæggende for trivsel.
Hvile handler ikke kun om fravær af lyd og ikke at bevæge sig. Hvile er i bund og grund en handling der skal glæde krop og sjæl. At mærke sit hjerte slå. At vegetere. At dagdrømme og ikke vide om der er gået 5 min eller en time. At vide at man kunne sidde sådan i halve eller hele dage. Blot optaget af at se hvilke tanker der ruller frem på den indre skærm og af at iagttage hvad der sker omkring en.
Mange er plaget af indre uro. En stærk tang til liiige at skulle se om vores opslag er blevet liket. Om der er nogen invitationer. Om der er noget nyt under News. At være på og følge med er blevet en ting vi hele tiden gør. Fordi vi hele tiden har muligheden for det.
Det vi ikke registrerer er, at mangel på ro og alenetid giver os følelsesmæssige problemer. Vi føler os nedtrykte, udbrændte, opgivende, stressede. Vi overspiser eller overtræner. Hvad som helst der kan få os væk fra at mærke os selv. Hvad som helst så vi ikke skal forholde os til, eller prøve at håndtere den uro, angst eller knugede fornemmelse der er i maven.
Men – Det der sker når vi får taget os selv alvorligt, får trukket stikket og tager afsted alene med fiskegrej eller sat os med en bog, en kop kaffe, en øl, det er, at vi langsom healer. Endelig kan sindet for ro til at sortere og tune ind på stemninger og følelser.
De tusindvis af indtryk vi hele tiden bliver bombarderet med, de får nu lov til at blive fordøjet. Det er i stilhed og ofte når vi er alene, at vi opdager sammenhængen mellem en drøm og hændelse. Det er når ingen taler til os og vi er i vores eget flow, at nye ideer dukker op.
Det der er udfordringen, det er at være offline. Det er at beslutte sig for, og opdage, at det er helt lige gyldigt hvad der sker ude i verdenen, hvis du alligevel ikke har dig selv med. Hvad skal du bruge det til, at folk liker dine ting, kommer til dine invitationer, hvis du er så udmattet, at du er holdt op med at smile?
Ta dig selv alvorligt. Beslut hvad der gavner dig.
