Dette opslag skrives på baggrund af endnu en samtale med en slagen mand.
En mand der hele sit liv har holdt sig i periferien.
En mand der trods sit kvikke hoved, gode håndelag og fine humør, altid har underkendt sig selv.
Det startede i baderummet. På den lokale skole.
Hvor man som det mest selvfølgelige skulle bade efter gymnastik. Og hvor drengene som det mest naturlige hånede hinanden for hvad man nu kunne finde.
Det røde hår, de tynde ben, højden, tykkelsen, men også noget af det mest sårbare… angrebene på kønnet. Selve mandens sjæl mellem benene.
Blottet kunne man stå og se misundeligt på dem der var mest udrustet.
Dem der spankulerede rundt uden håndklæde om livet.
Dem der få år efter ville stille sig op til fester og lave ‘helikopteren’ (hoftecirkulation der kan få P til at ligne en propel)
Dem der kunne grine højst af (alle) dem der ikke havde samme format – lige der.
Men kære mand.
Jeg har aldrig – aldrig!!! Hørt en kvinde være spændt på hvad en mand havde i bukserne. Hun er spændt på om han er sød, charmerende, vil betale, er galant, kører hende hjem (også bare ved at sidde bag på cyklen), spørger ind til hende, se hvad farve øjne han har….
Kvinder er ikke – jeg gentager – ikke interesseret i tykkelse, farve, hældning… ect.
Jeg ved at mænd kan fantasere…. meget om brysters form, tyngde, måde de vipper, bølger eller skvulper på. Om der er barberet… hvordan underetagen er.
Der er kæmpe forskel på kønnene her. Og når det er sagt, så er der selvfølgelig også kvinder der synes om at få tilsendt billeder af P.
Men – tjek før du overrasker. For blandt kvinder er det ofte en overraskelse.
Find ud af hvilken leg det er I leger. Hvis hun bare tænker kaffe, så brænder du dine broer, ved at vise mere end godt er.
Igen – du kan ikke sammenligne hvor henrykt du vil blive for et billede af hendes barm, med hendes oplevelse af, at du sender et billede af det hun har tilgode.
Så slap af. Hun vil gerne være sammen med dig hvis du er sød, kærlig, opmærksom, nærværende, og viser din interesse for hende. Underspil din seksuelle sult så godt du kan. En kvinde der er ude på mere end bare sex (altså på kæreste udkik) hun har sex længere nede af prioriteringslisten. Desværre ja.
Vær dig selv. Rolig.
Mænd bliver ikke fravalgt pga størrelse. Men i værste fald pga manglende selvværd.
Du er sød nok. God nok. Og den er helt sikkert fin nok. Hvis du bare er dig selv.
Husk det.