Han hygger sig med spil på sit værelse.
Hun er så glad for at se serier.
Disse to sætninger hører jeg næsten dagligt.
Det der ikke stemmer helt overens, det er antallet af unge der henvender sig til mig for at snakke om ensomhed. Om at føle sig udenfor. Om utilstrækkelighed.
Sagen er, at børn og unge ikke hygger sig på deres værelse. Hvis vi bruger ordet ‘hygge’ i dets forstand, som at have det rigtigt godt.
De slår tiden ihjel på deres værelser. Og det er de blevet super gode til.
Det er sådan, at selv helt små børn er disponeret til at ville være med. Hjælpe til.
(Det er derfor man kan udnytte denne even til børnearbejde)
Men i dagens Danmark har vi ikke den tid og det overskud det kræver, at have et barn med på sidelinjen. De får en ipad. ‘Mor laver lige selv mad’. ‘Kan du ikke gå et andet sted hen, så jeg kan komme til vaskemaskinen’.
Jo. Børn kan godt flytte sig. Væk.
Men vid at de så også flytter sig mentalt. Væk.
Mange børn bliver snydt for den vigtige lektie i livet der hedder, at der er LYST ting og der er SKAL ting.
En del travle familier ser sig nødsaget til at droppe børns SKAL ting. Af den enkle grund, at børn ikke gider at SKULLE noget. De gider ikke tømme opvaskemaskinen eller tage servicen med ud fra deres værelse.
De har opdaget, at hvis de ikke gør det, så er der en anden der kapitulerer før dem. (mor feks).
Lad dem hjælpe til. Være stolte af at udrette noget sammen. Om det er at skælle kartofler eller lægge tøj sammen er lige meget.
Jamen de gider ikke….
Jo! Det gør de. Hvis I gør det sammen. Hvis I har det rart. Snakker sammen imens. Og det skal man igang med mens de er små.
Hvis skaden er sket og du har en doven teenager på værelset, så må I holde et lille møde.
Find ud af hvad der er en realistisk aftale om at deltage. I forhold til lektier, venner, træning m.m.
Lad den unge selv sige, hvad du skal have af sanktionsmuligheder. Altså hvad gør du så, når opvaskemaskinen IKKE er tømt som aftalt. Naturligvis har det konsekvenser at være doven. Det har det også for voksne i deres arbejdsliv.
Det kan der være en god snak at tage. For det har den unge ikke nødvendigvis tænkt på. At opførsel har konsekvenser. Det opdager man ikke på et værelse.
Grunden til vi ofte ‘lader stå til’ som forældre, det er, at vi ikke orker konflikterne. At det er nemmere at gøre det selv.
Men du snyder dit barn. Både for at være en del af det fælleskab, det er at drifte et hjem og for at blive rustet til et liv hvor der er SKAL ting. (Møder, regninger, tidsfrister, arrangementer, husholdning m.m.m)
Man bliver tilfreds med sig selv når noget endelig blev gjort. Om det er oven der blev renset eller om man fik taget sig af irriterede mails er lige meget.
Den unge på sengen skal nøjes med de små dopamin kick som de får når de gør noget godt i spillet eller nogen liker deres billede.
Altså en urealistisk og meget letkøbt tilfredsstillelse. Som vi voksne jo også kender til…
Børn går der hen hvor de får noget. Og hvis de få mest ud af deres skærm, så er der lidt at samle op på. Og – det er aldrig for sent!
Start i det små. De vil elske dig for det!
Husk – alternativet er et barn der føler sig ligegyldig!
