I børnehøjde

Legede du ikke med dine børn??
Min klients øjne afspejlede en blanding af undren og lettelse.

Jeg bekræftede, at jeg ikke havde leget (særligt meget) med mine børn.
Men – at jeg havde været sammen med dem.

At bygge med LEGO, lege med dukker eller lægge puslespil er ikke nødvendigvis en forældres drøm om weekend / afslapning. Og det kan børn godt mærke.
De kan også godt mærke, når man er sammen om noget, der gavner alle.

Det gavner feks alle, at huset er ok rydeligt. Og børn skal lære at hjælpe til. Ryde deres egen ting op. Og det kan de begynde på når de er ca 2 år. 
Og her begynder der en form for leg. For børn elsker bare at være sammen. Om vi putter klodserne tilbage i kurven eller kaster bolde er ikke afgørende. Det er kontakten mellem forælder og barn der er bærer det hele igennem.

Men vi har ofte ikke tid til den måde et lille barn rydder op på.
(Mens man vender ryggen til er alt hældt ud på gulvet igen…)
Men du har heller ikke tid til at lade være. 
For som forældre er du forpligtet til at være sammen med dit barn. Hvis det skal trives. Børnehave, SFO, fodbold, dans, musik….
De gør det super godt, alle de voksne der står for det. Men dit barn vil altid vælge dig.
Samvær med mor eller far.

Det vil sige, at når barnet bliver ældre, så vælger det den aktivitet hvor det føler sig bedst tilpas. Og hvis det ikke er hyggeligt sammen med dig, så går det et andet sted hen. Måske bare ind på sit værelse.
Den kan være hård at sluge. 
Men vi voksne er også sammen med de andre voksne, der gider lytte til os. Formår at være nærværende. Anderledes er det ikke.

Hvis dit store barn har forskanset sig på værelset, og du faktisk fortryder, du har været for travl eller fraværende, så kan børn godt tøs op igen.
Du skal ikke lokke med pizza og film. Lad dem selv sige, hvad de kunne tænke sig at I lavede sammen. Næste lørdag. Et par timer. 
(Tivoli, shoppe nyt tøj eller andre meget bekostelige ting, skal der selvfølgelig tales om)

Bliv ikke skuffet, hvis de helst vil blive på værelset. Vi er alle vanedyr. 
Insister (roligt, glad og tålmodigt) på at være lidt sammen.
Er dit barn blevet teenager, kan du godt sige, at du fortryder du har haft så travlt, været så træt… skulle træne så meget. 

Det klæder os alle at være ærlige. Vær ikke bange for det. De andre HAR opdaget, at du har været fraværende. Det er bare dig selv, der nu skal til at sluge den.

Husk – vi fejler alle sammen. Gør ting vi fortryder. Eller fortryder det vi ikke gjorde.

Det gode ved relationer er, at de kan repareres. Hvis vi går igang straks vi opdager fejlen. Og – påtager os vores fulde ansvar. Du kommer ingen steder med at flygte fra de fejl der er dine.

Husk – der er alt at vinde. Og, vi bliver aldrig for gamle til at blive opdaget og elsket af vores forældre.

Relaterede opslag

ferieplaner for alle

Om lidt er den her. Sommerferien. Selv om du ikke selv har ferie, så vil landet være anderledes. Flere på stranden, flere campingvogne, flere der

Læs mere

Tør du have tid alene?

Det er ikke kun særligt sensitive og introverte (indadvendte og stille) mennesker der har brug for tid alene. Tid til eftertænksomhed og hvile er oprindeligt

Læs mere

De svære dage

Jeg ved det er svært at tro, at der er andre der har svære dage. For vi viser det ikke. Det er er ikke mange # for uvenner, broken heart, fyret, ked af det….

Læs mere