God morgen, alle er oppe i tide, gymnastikposer, madpakker og indkøbssedler er delt ud til de respektive medlemmer af familien. Eller du har nået i bad, barberet dig og har fundet tøj du synes klæder dig. Og ved du har en hyggelig aftale senere på dagen.
En rigtig glimrende dag.
Altså ind til du ser de andres billeder af saftige kager, kreativt strikketøj, svære øvelser, pulsmålere eller umådeligt dygtige børn.
Sammenligning og misundelse driver al hygge ud af din krop.
Det går så hurtigt, at du ikke engang kan huske, at det var rart lige før.
Pludselig bor du nusset og ser kattehårene på din bluse.
De visne blade på planten og koppen der har stået flere dage på skrivebordet. Flæsket på maven.
Håbløshed og opgivelse og også selvhad kan opstå på micro minutter.
Der er heldigvis en modgift. Og du skal tage den med det samme.
Den kommer her!
Husk!!!!
Dem der viser de perfekte hjem, de har valgt at have det som deres mission. De bruger en hel del tid på at støvsuge, banke puder, købe sager på nettet, flytte nips lidt til den ene side, for at opdage, at hvis det står til den anden side, så kan man også se det eksklusive tæppe, der skødesløst er smidt hen over stoleryggen ved den smukke coffeetable bog. Den med guld på kanterne.
Husk!!!
Dem der viser deres trænede krop har valgt det, som en stor og ret tidskrævende del af deres liv. De betaler med mange, mange timer i trange træningslokaler. Med kærester der måske godt snart synes de bare kunne bruge tid sammen, og som måske også savner at hente en cremebolle hos bageren. De betaler med børn der vokser op med at se, at udseende er en meget meget vigtig del af det at være menneske.
På samme måde er det naturligvis med de lækre haver, hvor alt er afstemt efter nuancer og former. Hvor lyset skal falde rigtigt før en rose kan fotografers… og man selv skal se helt cool og casual ud med sine Birkenstok sandaler og lange gevandter.
Alt har en pris.
Vi kan lette os fra at dømme. Men huske på, at intet opstår af intet.
Og man må naturligvis gøre med sit liv – lige det man vil!
Så er der alle os andre der kæmper os igennem bunker af brødkrummer på køkkengulvet.
Os der håber at skjorten folder sig ud i løbet af dagen og os der ikke tegner søde ansigter på ungernes æg til frokost.
Vi er nogen som vælger andre ting. Og i (lange) perioder kan det bare være at forsøge at holde snuden i sporet.
Men jeg husker dig gerne på, at man kan spise pandekager eller spille ludo med sine børn, uden at dokumentere det i stearinlysets skær.
Jeg ved at de bedste stunder for en familie, eller med venner findes, når den ikke ses gennem kameraets linse.
Lad være med at skulle dokumentere. Dine venner og familie ved godt, at du er en god forældre. De ved godt du har blomster på bordet. Eller også så ved de, at du aldrig får taget vasketøjet ned fra stativet der står midt i stuen.
Og hvad så?
Helt ærligt… hvem er det du prøver at narre?
De har også set at du har panderynker og har taget lidt på.
Lige som os andre.
Husk! Du var faktisk igang med at hygge dig!
Lad os fortsætte med det!
